FAQ - Svar på møbler og møbelpolstring
Forside > FAQ’er
Vi hjælper gerne med vejledning, tips & tricks samt gode råd. Vi forsøger altid at give den bedste vejledning ud fra vores egne erfaringer. Har du et godt råd du vil dele med os og vores kunder er du meget velkommen til at sende en mail til butik@danskedesignmobler.dk
Hvad Er Læder
Læder er et materiale fremstillet ved bearbejdning af købet . Læder har været brugt til beklædning og til møbelproduktion med mere i århundreder.
Til læderproduktion spaltes en hud i op til fire eller flere lag hvoraf det yderste kaldes narvlæder der som regel er den mest eksklusive kvalitet. Læder findes i et utal af forskellige typer såsom:
- Anilin , som er læder indfarvet med anilin men på en måde så man kan se læderets overfladestruktur.
- Semianilin , som er indfarvet læder der tillige har fået en form for overfladebeskyttelse/korrigering.
- Dækfarvet læder , som er læder der er indfarvet så kraftigt, at det ikke længere er muligt at se læderets struktur.
- Kernelæder , som er læder der kun er garvet og meget tykt men ikke efterfølgende overfladebehandlet eller indfarvet.
- Vegetabilsk læder , i garvningsprocessen er der anvendt naturlige garvestoffer og det er ligesom kernelæder ikke efterfølgende behandlet. Vegetabilsk læder er det klassiske møbellæder.
- Ruskind , som er bagsiden af skind dvs. den del af skindet der vendte ind mod kødet; det har en ru overflade.
- Nubuck , som fremstilles af oversiden af læder der efter garvning og farvning slibes så det får en overflade der ligner ruskind.
- Spalt , som er de stykker læder der er opnået efter spaltning af en hud.
- Bycastlæder , som er spalt der er påført et lag polyeurethan.
- Pels, som er skind med hår på.
- Nappa, som er glat skind.
Hvad Er Kernelæder
Læder der kun er garvet og meget tykt men ikke efterfølgende overfladebehandlet eller indfarvet. Kernelæder anvendes ofte til møbler uden øvrigt polstringsmateriale, bælter, tasker, sadler med mere.
Hvordan renser man en læder sofa?
Pleje og rengøring af lædermøbler
Lædersæbe og læderrens
Brug specielle læderplejeprodukter for at bevare læderets blødhed og glans. Almindelig sæbe kan skade materialet.
Rensning af lædersofaer
Fjern støv med en blød klud eller støvsuger. Brug en mild sæbeopløsning eller læderrens til grundig rengøring. Afslut med læderbalsam.
Rensning af læderstole
Brug en blød klud til at fjerne støv. Rengør forsigtigt med læderrens og påfør lædercreme for at forhindre udtørring.
Rensning af læderbetrukne hovedgærder
Fjern løst snavs med en klud. Brug læderrens og lidt vand for skånsom rengøring. Afslut med læderbalsam.
Fjernelse af pletter på lædersofaer
Brug en skuresvamp og læderrens til genstridige pletter. Test altid på et lille område først.
Hjemmelavet læderrens
Bland hvid eddike og olivenolie, påfør med en blød klud, og tør efter. Ikke egnet til alle lædertyper.
Rengøring af imiteret læder
Brug særlige rengøringsmidler og balsam. Undgå almindelige rengøringsmidler, da de kan beskadige materialet.
Fjernelse af ridser
Påfør olivenolie med en vatpind på ridser. Lad det virke og tør efter med en ren klud.
Polering af lædermøbler
Brug lædercreme, lad det trænge ind, og polér med en blød klud for ekstra glans.
Generelle tips
Undgå direkte sollys og varmekilder. Rens regelmæssigt og brug altid egnede produkter til læderpleje.
Hvordan fjerner man lugt fra møbler?
Sådan fjerner du uønskede lugte fra stofmøbler
For at holde dine stofmøbler friske og fri for dårlige lugte er det vigtigt med regelmæssig rengøring. Lugtgener kan opstå fra snavs, sved eller kæledyr, som trænger ned i polstringen.
En effektiv løsning er at anvende en lugtfjernende spray, der er specielt udviklet til stofmøbler. Alternativt kan du drysse natron eller lægge tørbalsam på stoffet og lade det virke natten over – dette absorberer lugten og efterlader en frisk duft.
Undgå brug af skadelige kemikalier som tetrachlorethylen, da det er sundhedsskadeligt. Med de rette metoder kan du nemt bevare dine møblers friskhed.
Har din sofa været udsat for cigaretlugt er det ikke helt nemt at fjerne denne grundet nikotinen, er det røg eller andet er det muligt at få et rimeligt resultat. Kontakt et firma med speciale i møbelrens da de ville kunne rådgive/hjælpe dig videre med opgaven.
Hvordan Renser Man En Stof Sofa?
Guide til rensning af stofmøbler
Effektiv rensning af stofmøbler
Har du nogensinde kæmpet med en genstridig plet på din sofa eller lænestol? Det kan være frustrerende at få dit stofmøbel til at se ud som nyt igen. Her finder du de bedste tips og tricks til at rense dine stofmøbler på en skånsom og effektiv måde. Uanset om det drejer sig om en fedtplet, en farvestofplet eller blot en generel opfriskning, får du her enkle og effektive løsninger.
Grundlæggende rengøring af stofmøbler
Start med at fjerne løst støv og snavs ved at bruge en blød klud eller et tørt hvidt håndklæde. En grundig støvsugning kan også gøre en stor forskel. Herefter kan du vælge mellem mere dybdegående metoder som damprensning eller brug af specialiserede rengøringsmidler til stofmøbler. Husk altid at teste rengøringsmidler på et diskret område først.
Damprensning vs. kemisk rensning
Valget mellem damprensning og kemisk rensning afhænger af møblets stofmateriale. Damprensning er skånsom og anvender vanddamp til at løsne snavs uden kemikalier. Kemisk rensning kan være mere effektiv til hårdnakkede pletter, men visse materialer tåler ikke de stærkere midler. Overvej altid stoffets specifikationer og kontakt eventuelt en professionel for rådgivning.
Brug af specialiserede rengøringsmidler
For at opnå det bedste resultat bør du vælge rengøringsmidler, der er skabt til stofmøbler. Der findes produkter specifikt til pletfjerning, lugtfjernelse eller generel rengøring. Følg altid producentens anvisninger, og sørg for, at midlet ikke beskadiger stoffet.
Valg af rengøringsmetode baseret på stoftype
Forskellige stoftyper kræver forskellige rengøringsmetoder. Mikrofiber er let at rengøre og modstår pletter godt, mens uld er mere sart og kræver særlig pleje. Bomuld og polyester er alsidige, men kan krølle eller miste formen over tid. Læs altid producentens vejledning for at finde den bedste rengøringsmetode.
Rensning af sofaer
For at holde din sofa pæn og ren, start med en grundig støvsugning. Brug en let sæbevandsopløsning eller en specialiseret tekstilrens til pletter. Test produktet på et skjult område først. For genstridige pletter kan en blanding af vand og salmiakspiritus eller bagepulver være effektive løsninger..
Rensning af puf’er
Puf’er er ofte lavet af mere sarte materialer, hvilket kræver ekstra forsigtighed. Brug en mild sæbevandsløsning på en blød klud, og dup forsigtigt på pletten. Undgå kraftige rengøringsmidler, da de kan beskadige stoffet. Sørg for, at pufen får mulighed for at tørre helt i et ventileret område.
Med disse tips kan du forlænge levetiden på dine stofmøbler og holde dem friske og rene. Regelmæssig pleje og skånsom rengøring sikrer, at dine møbler ser flotte ud i mange år frem.
Hvordan Fjerner Man Pletter / Skjolder
Sådan fjerner du pletter effektivt: Tre enkle metoder
Vurder pletten og stoffet først
Forskellige pletter kræver forskellige løsninger, og ikke alle materialer tåler de samme rengøringsmidler. Identificér derfor både pletten og stoffet, inden du går i gang.
Dup – ikke gnid!
For at undgå, at pletten spreder sig eller trænger dybere ind, skal du altid duppe forsigtigt med en ren klud i stedet for at gnide.
Brug en skånsom rengøringsløsning
Vælg et rengøringsmiddel, der passer til stoffet. Test altid på et diskret område først, skyl grundigt, og lad stoffet lufttørre. Gentag om nødvendigt.
Med disse enkle trin kan du effektivt fjerne pletter uden at beskadige dit tøj eller møbler.
Læs mere om rengøringsmidler på www.taenk.dk
Hvordan fjerner Man Tyggegummi Fra Et Møbel?
Det afhænger af om du har en stof- en lædersofa, det mest effektive at fryse tyggegummiet væk, det er dog ikke lige at få en sofa ind i fryseren hvorfor du alternativt kan prøve med lidt hårspray der vil hærde og derefter kan du skære tyggegummiet af med en skarp stanleykniv, pas på ikke at beskadige stoffet. Alternativt kan du prøve med lidt rensebenzin men vær forsigtig så du ikke kommer til at skade mere end du gavner.
Hvordan Fjerner Man Stearin Fra Et Møbel?
Du skal varme starinen op med dit strygejern ved at lægge et gammel viskestykke ovenpå starinen, derefter strygejernet ovenpå viskestykket og starinen vil klæbe sig fast på det gamle viskestykke, vupti problemet er løst.
Hvad Koster Ombetrækning?
Sofa: Prisen er meget afhængig af hvilken sofa og hvilket møbelstof du vælger men som udgangspunkt koster det fra 8000,- kr inklusiv moms for en 2 personers sofa i en rimelig kvalitet stof.
Lænestol: Pris afhænger af materialevalg samt udseende, design og kompleksitet af opgaven, men vi kan udføre en enkel opgave fra ca 5000,- inklusiv moms. Ompolstring fra 6000-7000,- Inklusiv moms.
Et pris eksempel på en Eilersen sofa, på et nyt betræk. Det afhænger helt af hvilken sofa og i hvilket materiale du ønsker dit nye betræk. Prisen starter ved 12000,- inklusiv moms men du skal ikke regne denne pris som vejledende da der er stor forskel på størrelserne af Eilersen sofaer samt førnævnte materialevalg.
Hvor Ofte Skal En Sofa Imprægneres?
Imprægnering af møbelstoffer afhænger helt af det slid og solindfald samt brug af din sofa. Har du husdyr i møblerne bør du imprægnere din sofa lidt oftere. Typisk anbefaler møbelstofproducenterne at du skal foretage imprægneringen efter at du har vaske dit møbel med eks. vand og sæbe ca 4-6 gange. Kontakt specialist for korrekt rådgivning.
Hvilken Model Skal Du Vælge?
Sofa: Du skal vælge den sofa der passer bedst til dig i siddekomfort, design, størrelse, materiale, pris, gensalgsværdi, tilgængelighed, miljøvenlighed, naturmaterialevalg med mere.
Lænestol: Man sidder bedst i den lænestol der passer lige nøjagtigt til dig, nogle sidder rigtigt godt i Arne Jacobsens Ægget – andre ikke. Det er meget individuelt hvilken stol du skal vælge hvis du kun går efter komforten. Ønsker du også at stolen har et lækkert tidsløst design og måske holder en rimelig salgsværdi i fremtiden skal du vælge en lænestol fra en af de internationalt anerkendte designere. Vil du gå all in vælg en Bamsestol fra Wegner.
Kontorstol: Du skal vælge den kontorstol der passer til dig, vi kan anbefale AJ 3217 der er en kontorstol med armlæn, højdejusterbar, et fedt design, monteret på 5 flotte hjul typisk med bløde baner så du ikke får ødelagt dit gulv. Oxford stolen fra samme Arne Jacobsen er også meget anvendelig alternativt Kevi stolen designet af Jørgen Rasmussen.
Hvor Længe Lever Lopper I Møbler?
Lopper er utøj og kan overleve mindst 2 uger i dine møbler, de tidligere sig og den eneste effektive bekæmpelse er at dæmpe dit møbel og iøvrigt holde hjemmet pænt og rent. Der er ofte lopper på husdyr (hund og kat) og deres lopper kan overføres til dit møbel og leve videre der.
Hvordan Polstres Møbler?
Polstring af møbler foregår typisk med møbelstof eller læder / alternative slidstærke materialer. Skum eller andet fyldmateriale udskiftes efter behov, gjorder udskiftes, fjedre rettes op og møblet får generelt et helt nyt udtryk og holdbarheden på ordentligt udført arbejde kan være opimod 50-100 år. Møbelpolstring er et fag der kræver fagekspertise, har du mod på at gå igang selv så prøv dig lidt frem men det er ikke altid lige nemt at løse en møbelpolstreropgave.
Hvor Meget Plads Skal Der Være Om Et Spisebord?
Du skal regne med at en typisk standardstol fylder ca 55 cm i bredden og skal stå ca 15 cm udfra bordkanten da dette ser pænt ud. Står dine stole for meget mokket sammen føles det ikke behageligt at sidde om bordet. det vil sige at du skal måle længde og bredde af dit spisebord og dertil lægge ca 15 cm til i begge ender og sider samt huske at tage hensyn til at når man sidder omkring et bord er stolen trukket ca 40 cm udfra bordet for bedste siddekomfort.
Hvad koster nyt flet til en y-stol?
Vi kan udføre opgaven efter de gamle flettemetoder så sædet holder sig smukt og stramt i mange år fremover for 1250,- stk incl moms. Er din stol gået lidt fra hinanden i limningen kan vi også rette dette mod en mindre merpris.
Hvornår er møbler antikke?
Et møbel som har et udtryk og tidskorrekt design, er mere end 100 år gammelt, kan betegnes som et antikt møbel. Det vil oftest være en ekspert eller en kyndig antikvitetsforhandler der kan vurdere om et møbel kan betegnes som antikt eller ikke.
Hvad koster nye hynder til båd?
Prisen er afhængig af materialevalg, om eksisterende skumkerne kan genbruges samt udformning/design af hynderne. Typisk anvendes møbelstof, kunstlæder, alcantara eller speciel hyndestof der kan tåle vandpåvirkning, der bliver syet med en speciel tråd der er omviklet med bomuld som udvider sig når materialet bliver vådt. Derved sikres at hynderne er så “tætte” som muligt, Vi kan tilbyde at afgive et fast tilbud på opgaven.
Råd og vejledning
Besøg os i butikken, ring eller skriv, for det er altid nemmere at guide dig i mål, med dine krav og ønsker. Når vi kender opgaven, kan vi bedre give dig et overslag på pris og levering, så hold dig endelig ikke tilbage.
Vi har butikker i Roskilde, København tæt på centrum, på Frederiksberg og Østerbro. Vi tilbyder også at komme ud til dig hvis opgaven kræver dette.
Møbelpolstrer Danske Designmøbler
Danske Designmøbler er specialister i møbelpolstring og eksperter i at arbejde med alle de velkendte Danske møbelklassikere. Vi kan betrække/ompolstre Arne Jacobsens Svanen, Ægget, 7 er stol, Erik Jørgensen, Børge Mogensen, Poul Kjærholm samt næsten alle af de mange andre dygtige designeres lækre designermøbler. Vi kan også håndtere almindelige gamle bedstemorstole og lignende opgaver, ring eller send en mail så vender vi snarest retur med et løsningsforslag.
Om du ønsker møbelpolstring, hynder, ombetrækning, ompolstring, betrækning, polstring, hynder efter mål, samt reparation og renovering af møbler, udfører vi alt i både læder, stof, ruskind og alcantara. Vi er virksomheden der altidløser opgaven. Se mere.